Vi er en forening der hylder HEMA's rødder i historien og vi bruger meget energi på at implementere bevidstheden om dette i træningen. 

Andre foreninger i Norden fokuserer efter vores opfattelse overvejende på enkelte fægtemestre og filosofier, hvor vi tager et bredere perspektiv og ser på både tyske, franske, italienske og engelske teknikker. 

Den gennemgående struktur i foreningen er meget flad. Vi mener at det "menige" medlem har lige så meget at byde ind med, som en formand eller instruktør. 

Derfor gør vi meget for, at lægge beslutninger ud til debat, og til træning er alle velkomne, til at komme med indspark til træningen. Dette mener vi, er en styrkelse af niveauet.